Denne hjemmeside bruger cookies. Lær mere om cookies.
OK
Til toppen

UiL – Ofte stillede spørgsmål

Hvad er baggrund og formål med UiL?

Det kan man læse om her.

Er UiL en personlighedstest?

Nej – en personlighedstest er normalt noget som anvendes af rekrutterings- og personaludviklings-bureauer med henblik på at afdække personens personlighedstræk, som kan anvendes i en jobmæssig kontekst. I en personlighedstest anvendes som regel mange spørgsmål om de samme emner med det formål at fange eventuelle selvmodsigelser, som den, der forventes gerne at ville snyde i testen, afsløres af. UiL anvende ganske få spørgsmål per skala og stiller dem på en måde, så hensigten er klar. Der spørges på samme måde som ved trivselsmålinger, men UiL-spørgsmålene drejer sig om elevernes vurdering af sig selv, således at svarene kan drøftes med læreren, uden at nogen kommer i klemme (fx er det et tegn på faglig selvtillid, hvis eleven vurderer at kunne klare selv de sværeste opgaver i faget).

Er UiL så overhovedet en test?

Nej, ikke i ordets almindelige forstand. I en klassisk test er der rigtige og forkerte svar – og det gælder i en test om at score så højt som muligt. UiL er et dialog- og måleredskab beregnet på at samle data til brug for lærerens evaluering og dialog med eleven. Det drejer sig ikke om at komme højest muligt op, men snarere om at finde sin personlige balance. I UiL er referencen først og fremmest ipsativ – elevens resultater sammenlignes med elevens tidligere besvarelser. UiL benævner vi som et survey-redskab, der er indrettet på at kunne foretage undersøgelser med mellemrum, så udviklingen i den færdighed, der er i fokus, kan følges over tid.

Er UiL et styringsredskab?

Nej. Redskabet er et værktøj for lærerne eller andet personale, der har brug for information om elevens vurdering af sig selv til brug for løsning af pædagogisk arbejde med eleven. Kvaliteten af data fra UiL afhænger af, at der ikke følger hverken belønninger eller sanktioner med svaret, derfor kan UiL ikke anvendes i accountability-sammenhæng. Vi har bl.a. derfor sagt nej til at medvirke til projekter, hvor formålet var overvågning af skoler/lærere.

Hvad har UiL overhovedet med Folkeskolen at gøre?

De 19 skalaer er produktet af en længere proces, der tager afsæt i en analyse og dekomponering af folkeskolelovens formålsparagraf fra linje to og frem (alt det, der ikke drejer sig om de faglige færdigheder). Folkeskolen skal bl.a. motivere til videre uddannelse, give eleverne selvtillid, samarbejdsevne, kreativitet, empati, initiativrighed, robusthed og vedholdenhed. Yderligere har skolen til opgave at følge med i elevernes udbytte af skolegangen, et udbytte der gerne skulle række ud over det rent faglige. UiL betyder Udvikling i Livsfærdigheder, og denne udvikling er UiL et redskab der er designet til at finde tegn på og følge med i.

Giver det mening at skelne mellem kognitive og ikke-kognitive færdigheder?

Der er meget, der er konsensus om blandt skolefolk i Danmark – fx at folkeskolens formål handler om mere end elevernes faglige læring. Skolen er en kulturinstitution, hvor eleverne udvikler deres sociale og personlige færdigheder, så de i og efter skolen kan fungere i samfundet og på arbejdsmarkedet. De fleste ved ligeledes, at der siden den første folkeskolelov i 1814 været to formål med at gå i skole: Udvikling af faglige (kognitive) og personlige/sociale (ikke-kognitive) færdigheder. Så godt som alle danske skolefolk er enige om, at udvikling af faglige og personlige/sociale færdigheder ikke står i modsætning til hinanden, men at der snarere er synergi imellem dem: Man kommer til at fungere bedre i samfundet og demokratiet, hvis man kan læse og regne, og man bliver bedre til at lære noget i skolen, hvis man fungerer godt personligt og socialt.

Er der ikke bare tale om ensretning af eleverne på endnu et område?

UiL er et redskab til læreren. Det er ikke meningen, at eleven skal påvirkes af at besvare UiL-spørgsmål. Men det er intentionen, at læreren gerne skulle opnå ny viden om elevernes syn på sig selv, som kan anvendes i det pædagogiske arbejde. Men dette bør snarere give anledning til større diversitet end ensretning.

Kan læreren ikke fint foretage en evaluering uden UiL?

Det er lærerens opgave at evaluere eleven i en skolesammenhæng – dette kan ske på meget foreskellige datagrundlag – både med og uden anvendelse af måleredskaber som UiL. Det er vigtigt at understrege, at UiL hverken kan eller skal erstatte den enkelte lærers vurdering. UiL har til hensigt at give et anderledes blik på den enkelte elevs opfattelse af egne færdigheder, end hvad læreren normalvis ser. Den viden kan bidrage til den enkelte lærers forståelse af eleven.

Kan jeg som forælder sørge for, at mit barn ikke deltager i UiL-undersøgelsen?

Ja, de skoler, som anvender UiL, har orienteret forældrene om, at de skal meddele skolelederen, hvis de ikke ønsker, at deres barn deltager i UiL-målinger – dette bliver så registreret i systemet, og dermed forhindres, at eleverne spørges. Ligeledes kan forældre når som helst anmode om, at alle personhenførbare data slettes – det sker umiddelbart derefter.

Indsamler UiL personfølsomme data?

Nej – det er omhyggeligt sikret, at ingen oplysninger, der spørges til i forbindelse med UiL, er personfølsomme.

Kan jeg være sikker på, at skolen og læreren behandler data om mit barn hensigtsmæssigt?

Skoler og lærere er vant til at behandle personoplysninger – og langt mere sensitive og følsomme oplysninger end dem, der kommer ud af UiL. Der er efter vores opfattelse ingen grund til at være bekymret herfor.

Måler UiL overhovedet livsfærdigheder eller for den sags skyld udvikling heraf?

UiL er et spørgeredskab, der på grundlag af elevers besvarelser, kan opgøre et resultat på hver af de skalaer, læreren kan vælge blandt (se de 19 skalaer i UiL). Spørgsmålene er udvalgt med afsæt i international forskning i områderne og herefter oversat til dansk og tilpasset efter flere afprøvninger på danske elever. Proces og resultater er beskrevet i Development and Validation of UiL. Disse skalaer (fx motivation) kan ikke måles entydigt. Når man taler om at ”måle”, skal det forstås sådan, at der måles på en indikator (dannet på grundlag af svar på spørgsmålene i skalaen), som der er stærk forskningsmæssig evidens for samvarierer med det uobserverbare, abstrakte fænomen, der ønskes sat mål på – ligesom blodtryksmåleren ikke måler selve trykket inde i arterien, men alligevel giver en god indikation heraf.

Hvem ejer de indsamlede data om eleverne?

Data ejes af skoler og/eller kommunen. Vi er databehandlere og kan kun agere inden for rammerne af databehandleraftalen, der er indgået med den enkelte kommune/skole.

Kan UiL-data bruges til forskning?

Det er hensigten, at data fra UiL skal bruges til at tilvejebringe ny viden gennem anvendelse i forbindelse med pædagogisk og psykologisk forskning. Men det kan kun ske, hvis de, som ejer data (skoler/kommuner), eksplicit giver tilladelse hertil. Og i givet fald vil der ske fuldstændig anonymisering.

Har staten adgang til data?

Nej, staten har ingen adgang. Vi benytter UNI-login som identifikation ved log-on, ligesom praktisk taget alle forlag gør. Vi kunne have benyttet elevens mailadresse, navn eller anden entydig identifikation – det ville bare gøre det besværligt for skolen. Men det giver som sagt ikke ministeriet adgang til indsamlet data.

Er der CPR-oplysninger i UiL?

Nej – det er der intet behov for.

Hvem ejer UiL?

UiL er ejet af NordicMetrics.

Website by RASTHOF